Velkommen til Teaterforeningen Bornholm > Praktiske oplysninger

Praktiske oplysninger

Der er flere fordele ved at tegne abonnement...
- Billetrabat.
- Tilbud om teaterejser.
- De har stor sandsynlighed for at sikre Dem pladser til de forestillinger, De ønsker at se.
- De får billetter tilsendt.
- NYT! Mulighed for Bonusbilletter.

ABONNEMENT
Tegn et abonnement i Teaterforeningen Bornholm og vælg frit mellem alle forestillingerne. De kan bestille lige så mange forestillinger, det skal være, men mindst 3 for at få billetrabat.
Abonnementstegningen kan foregå på:
- her på hejmmeside ved at trykke på: Billetbestilling.
Abonnementstegningen foregår i den rækkefølge, bestillingerne indgår.
Ved overtegning forsøger vi at fordele A-, B-, C-billetter og afslag, således at den enkelte bliver ramt mindst muligt.
Abonnementet er bindende for hele sæsonen, dvs. De hæfter for hele beløbet.
Er De forhindret i at komme til en forestilling, og De henvender Dem i god tid før forestillingen, bytter Teaterforeningen billetterne til en anden forestilling, hvis det er muligt.
Teaterforeningen beregner sig et ekspeditionsgebyr på kr. 15,00.

BONUSBILLET
Har man bestilt mindst 4 forestillinger, kan man få en gratis bonusforestilling

BETALINGEN
Når Teaterforeningen Bornholm har fået Deres bestilling, modtager De girokort og billetter medio august.
Betalingen kan, hvis det ønskes, opdeles i 2 rater.
1. rate skal betales 1. september, og 2. rate 1. november.
Skal Teaterforeningen rykke for indbetalingerne opkræves et rykkergebyr på kr. 30,00.
Se også Billetpriser

ABONNEMENTSGEBYR
Abonnementsgebyr for sæsonen 2010/2011 er kr. 55 pr. person.

PLADSER OG KATEGORIER
Pladserne vil normalt være nummererede.
Rønne Theater
Rønne Theater er generelt kategori A. Kategori B og C er pladser som f.eks. parterre, ”søjlepladser” og 2. række sidebalkon. Se Salsoversigten over Rønne Theater!

Teaterforeningens kontor
Kasserer Kurt Espensen. Tlf. 56 95 02 95 (træffes næsten altid).
Postadresse: Postboks 23, 3700 Rønne.
Hjemmeside: "Kontakt os", "Gavekort" eller "Billetbestilling".
Personlig henvendelse: Slippen 1, 3700 Rønne

Teaterforeningens formand
Formand, Jette Glavind Pedersen,
Lærkeløkken 7, 3770 Allinge, Tlf. 56 48 14 03

HANDICAP-FORHOLD
Kørestolsbrugere skal angive dette ved billetbestilling, idet brandmyndighederne kun tillader 2 kørestole i Rønne Theater samtidig.
I Rønne Theater er der en nyinstalleret fuldt, moderne teleslynge. Se i øvrigt "Handicapforhold i Rønne Theater".

LØSSALG
Løssalgsbilletter kan bestilles hos Teaterforeningen Bornholm .
Billetbestilling kan ske telefonisk, pr. brev, eller på denne hjemmesides "Billetbestilling".
På forestillingsdagen
kan billetter bestilles på 5695 0295, 5695 0732 eller købes ved indgangen fra 1 time før forestillingen.
Afhentning af bestilte billetter skal ske senest ½ time før forestillingen.
Abonnenter får rabat på løssalgsbilletter til personlig brug ved forevisning af girokort, der er medlemskortet.
Løssalgs-, børne- og ungdomsbilletter kan også købes på Rønne Theater man-fre kl. 15-17, hos turistbureauerne i Allinge, Nexø, Åkirkeby og Velkomstcenteret i Rønne, samt Rådhuskiosken og Musikexperten, Rønne

BROCHURE
Flere teaterbrochurer kan rekvireres hos Teaterforeningen Bornholm. Brochuren er desuden lagt ud i banker, biblioteker, hos vore annoncører.

BESTYRELSEN
Jette Pedersen (formand), Kirsten Mortensen (sekretær), Lis Bech (næstformand),  Ann Marie Bendixen, Bjarne Olesen , Hans Jørn Karlsen, Eva Sorth, Mie Hjort, Henry Bech (suppleant), Anne Skjerk (suppleant).

Generalforsamling

afholdes torsdag den 30. september 2010 kl. 17.00 i Rønne Theaters Café.
Alle medlemmer er velkomne med forslag til repertoire og ideer i øvrigt
.

Undermenu